søndag den 10. maj 2015

Candy wrapper facebook grupper

Candywrapper.dk på facebook kommer med gode fif og fiduser for candy wrap entusiaster eller interesserede. Link til Candywrapper.dk
Skærmprint fra candywrappers facebookside

Søger du ligesindede candy wrapper entusiaster, så er der mulighed for at blive medlem af et fællesskab på facebook. Flet med Kirsten :-D

Flet med Kirsten en facebook gruppe der hjælper hinanden med candywrapper spørgsmål.


Her deler man smukke håndlavede candywrap produkter, fif og fiduser med hinanden og gruppen prioriterer hjælpsomhed.

Der er også candy wrapper tasker til salg i grupperne, så hvis du er købelysten kan det være du kan finde din næste smukke candywrapper taske der.

Skærmprint fra candywrappers facebookside
Må bare beundre den smukke og helt fantastiske stol med candywrapper betræk. Den er da fantastisk! Og har du set lampeskærmen... det kribler i mine fingrer for at komme igang.

søndag den 3. maj 2015

Candy wrapper papir i metermål

Hvis man gerne vil lave en bestemt udseende taske, kurv eller andet i candy wrapper papirflet, kan det være svært at få fat i materialer i de rigtige mængder. Og det kan være svært at væbne sig med tålmodighed og vente på at få samlet materialer nok. Det er der råd for... køb det fra nyt i metermål og kom hurtigt igang.

Leder du efter papir i metermål til at lave dine candy wrapper projekter, så har jeg fundet en lukket gruppe på facebook , hvor du kan købe nettop det. Papir i lange baner til at lave papir flet med.


Link til lukket facebook gruppe der handler med candy wrapper papir i meter mål: facebook side link, Nannas Papir

søndag den 26. april 2015

DIY papirflet ud af aviser RULLER

Pynt dit hjem med smuk papir flet lavet ud af avispapir, ugeblade og reklamer...

Dette skal du bruge for at komme igang med at flette ud af aviser:
Papir efter eget valg. Papiret kan være aviser i alle str., ugeblade, reklamer, kopipapir, tapet, gavepapir - valget er dit. Personligt foretrækker jeg at bruge genbrugspapir i form af lokal aviser.
Saks eller hobbykniv
Lim (skolelim, trælim eller lim stift)
En pind (træ grillspyd, strikkepind uden stop eller anden egnet glat rund pind)

Papirruller i forskellige længder og tykkelser klar til papirflet
Sådan laver du dine papir ruller med en gratis avis
Fjern klips fra avisens ryg, hvis der er sådan nogle.
Læg avisen fladt.
Fold avisen i tre nogenlunde lige store dele - på tværs af siden. Her har jeg tegnet stiplede linjer så du kan se hvordan det ser ud:


Klip papiret i ca. 9,5 cm brede strimler, 3 stykker der ser sådan her ud:


Tag pinden og læg den på skrå i den ene hjørne. Vinklen er MEGET vigtig for det færdige resultat. Se her hvordan din vinkel på "rulle pinden" skal være:



Fold papiret stramt omkring pinden og rul. Husk den rigtige vinkel...

Du kan evt. sætte en lille klat lim i hjørnet.

 Rul stramt og fortsæt indtil du kommer til hjørnet.

Put lim på hjørnet og rul færdig.

Tag træ pinden ud, din første papir rulle til papirflet er færdig.

Fortsæt indtil du har så mange rulle du skal bruge til dit flette projekt.


Flere indlæg omkring fletning med avisrullerør og frembringelse af smuk brugbar brugskunst til at pynte hjemmet med er på vej.









lørdag den 28. september 2013

Lav din egen papirflettede møntpung med foer og lynlås

Jeg har skrevet om siden før "når genbrug blir guld" og nu gør jeg det igen. For der er en fantastisk flot billed og tekst anvisning på hvordan man selv laver en papirflettet møntpung med foer og lynlås.

Både billeder og tekst er let tilgængelig og nemme at forstå.

Klik her for at komme til DIY: Flettet møntpung

Hører du til dem der ikke selv orker at flette tasker og punge, kan jeg oplyse at kvinden bag "når genbrug blir guld" også sælger sine smukke papir flettede tasker.

Sæt hanke på candy wrapper/papirflettet taske

Her er en fin lille video der viser hvordan man kan sætte hanke på sin papirflettede taske. Der bliver vist to forskellige måder.
1. Sæt en kæde rem på tasken.
2. Sy en candy wrapper hank på tasken.

Videoen er på engelsk, men fortvivl ikke hvis du ikke forstår sproget. For billederne er rigtig gode og taler sit tydelige sprog, så det er meget let at se nøjagtig hvordan man gør det. Og husk, man kan pause videoen + spole frem og tilbage i et væk...


Rigtig god fornøjelse med dine candy wrapper projekter :o)